Norge igen - igen - igen.

Her er et link til alle mine foto fra denne campingtur:
http://picasaweb.google.dk/Jorgen.Ulm/2006CampingturSverigeNorge

Dagbog for campingture m.v. 2006.

Norge igen igen.

Bemærkninger:                  
Turen blev gennemført af Solveig og Jørgen Ulm.
 
Den bliver gennemført med vores sædvanlige campingudstyr.
Det er en LandRover og Hymer Nova campingvogn.
Alle overnatninger er skrevet med denne farve.                    

Fredag den 31. marts.

Vi har nu pakket bilen og er kørt til Skårup og bor hos Helle og Jan.
Var en tur til Åbyskov Camping for at fortælle at vi først kommer til campingpladsen den 3. maj. 

Lørdag den 1. april.   

Kørt til Kolding Scandic Hotel for at deltage i Dansk Sejlunions Generalforsamling.
I dag var der seminarer hvor jeg deltog i seminarer om Søværnets overvågning og søredning samt om sikkerhedsforskrifter i en sejlklub.

Om aftenen var der festmiddag.  

Søndag den 2. april.   

I dag er der generalforsamling hvor jeg som sædvanligt blev valgt som stemmetæller.
Efter generalforsamlingen kørte jeg tilbage til Skårup.  

Mandag den 3. april.   

Så tager jeg campingvognen ud af vinterhi og kører til Åbyskov Strand Camping hvor vi har fået anvist plads 97 for hele forårssæsonen.

En forårsplads er i tiden 25. marts – 18. juni. Den koster 3575 + 275 i pladsafgift + 100 kr. i strømtilslutning og 2,50 kr. pr. kwh.

Der er meget fugtigt på pladsen så det er kun lige til at det er muligt at køre frem til plads 97, men det lykkes.

På campingpladsen er alle levende hegn blevet skåret helt ned til en højde på under en meter, det giver luft og udsyn. Der er nu muligt fra alle pladser at få udsyn over sundet mellem Fyn og Langeland.

Der er også blevet etableret nye el-standere og vandhaner. El-standerne er med 16 amp og målere til aflæsning.

Vi fik vores nye TV med fladskærm pakket ud, det ser ud til at være et TV vi vil blive glad for. Det er tilsluttet med 12 v og virker udmærket. Vi kan dog - med god kvalitet - kun modtage TV2.  

Tirsdag den 4. april.   

Vi får pakket ud og indrettet os i campingvognen, men vejret er ikke godt, det regner i hyppige byger og det er ret koldt, men jeg sad dog ude i solen nogle få minutter.

I løbet af natten var jeg oppe for at rulle markisen ind, idet det var blevet meget blæsende.  

Onsdag den 5. april.   

Det er stadig koldt og regnfuldt. Vi var hos Helle og Jan for at hente post og i Svendborg for at gøre forskellige indkøb blandt andet krydderi-kværne.

Om aftenen så vi Kim Larsen med ”Midt om Natten” på vores DVD, en udmærket DVD både kvalitet og indhold.

Torsdag den 6. april.

Vi har i dag været til elevkoncert 2006 på Øster Aaby Friskole.
Det blev en hyggelig aften, hvor alle elever optrådte med deres lærdom fra den frie musiske undervisning. Det var en form for afslutningskoncert idet den frie undervisning sluttede for denne vintersæson. 

Fredag den 7. april.

Vi kørte til Otterup for at besøge Gudrun, vi kom jo ikke til hendes 80 års fødselsdag. Det var den gang hvor Storebæltsbroen var lukket på grund af vintervejret
Vi havde en hyggelig eftermiddag og aften, hvor ”gamle dage” blev grundigt erindret.

Lørdag den 8. april.
 

Stille og rolig dag på campingpladsen.
Vi har for øvrigt stadig ret koldt og vådt vejr. 

Søndag den 9. april.

Vi var på besøg hos Helle og Jan, hvor også Frank, Bodil og Rasmus også var på besøg i anledning af Malenes 8 års fødselsdag.

Mandag den 10. april.

Det er i dag det er Malenes rigtige fødselsdag, så vi var igen til fødselsdagsfest.

Tirsdag den 11. april.

Regnvejr hele dagen, der var allerbedst i campingvognen.

Onsdag den 12. april.

Storindkøb til påsken.

Torsdag den 13. april. Skærtorsdag.

Til Påskefrokost hos Keld og Martha hvor vi endnu engang fejrede Malenes fødselsdag og Kelds fødselsdag.

Fredag den 14. april. Langfredag.

Malene på besøg hos os hele dagen. Hun skulle være hjemme til kl. 19.00 hvor hendes mor Helle skulle rejse til Kreta.

Lørdag den 15. april.

I dag blev det ”Sommer” det var herligt og tiltrængt. Vi havde Malene og Pernille på besøg fra morgenstunden. Grillen blev fundet frem og det stod på en herlig flæskesteg og bagte kartofler. Jan var med til middagen.

Jeg købte skrubber hos fritidsfiskerne 6 kr. pr stk.
Pernille kommer tilbage på mandag fra om morgenen. 

Søndag den 16. april - lørdag den 22. april.

Stille og roligt campingliv på Åbyskov Strand Camping, men det var en meget våd og relativt kold periode.

Søndag den 23. april.

Vi kørte til Vejle og besøgte Frank og Bodil.

Onsdag den 26. april.

Så tager vi et smut hjem til Frederiksberg.

Tirsdag den 2. maj - mandag den 22. maj.
 

Sejltur med ANDROMEDA til Polen.

Vi sejlede fra Lynetten med gennem Falsterbo Kanal til Bornholm (Gudhjem og Neksø).
Derfra til Ustka i Polen og videre til Wowo, Hel og Gdynia.
Sejlbåden efterlod vi i Gdynia og tog tog og færge hjem til København. 

Torsdag den 25. april - tirsdag den 13. juni.

Camping på Åbyskov Strand Camping.
Besøgte i denne periode Gerda i Sct. Clemens. Og Helga i Odense.
Og så blev Pernilles fødselsdag fejret på campingpladsen. 

Tirsdag den 13. juni.

Vi pakker sammen og kører hjem til Frederiksberg, hvor vi får vasket og så er vi klar til sommerturen til Sverige og Norge.

Torsdag den 15. juni.

Vi kører fra Frederiksberg til Helsingør.
Vi har købt færgebillet hos DCU. Da vi ankommer til HH-færgen kommer vi straks med som den sidste bil og sejler til Hälsingborg.
Vi har også forsynet os med campingchecks fra DCU. Vi kører direkte til den planlagte campingplads i Jönköping. Jönköping SweCamp Villa Björkhagen.
Frederiksberg – Jönköping 288 km. 

Mandag den 19. juni.

Vi følger planen og kører til Norrköping. Kolmården SweCamp.
Det er en tur på kun 196 km.

Torsdag den 22. juni.

Vi fortsætter mod nord og tager et enkelt ophold på Stenö Havsbad & Camping.

Fredag den 23. juni.

I dag har vi planlagt en lang tur (over 500 km.) vi startede derfor meget tidligt og kørte til Skellefteå.
Vi tog ophold på Skellefteå Camping & Stugby.
Vi havde en uges ophold i dejligt sommervejr. 

Fredag den 30. juni.

Vi brød op fra en ellers dejlig plads, men nu tager vi retning mod Norge. Vi følger Sølvvejen gennem Arvidsjaur til Arjeplog.
I Arjeplog boede vi på Camping Kraja. 

Søndag den 2. juli.
 

Turen fortsætter ad Sølvvejen hvor vi passerer Polarcirklen inden grænseovergangen til Norge.
I Norge kørte vi direkte til Saltstraumen Camping.
Her blev fisket sej, nogen blev stegt andre blev graved i halv sukker/halv salt lagt i plasticpose og i køleskab et par dage, gravningen er vellykket.

Udflugt ad Riksvej 17 mod syd til Øernes, det er en flot tur.

Onsdag den 5. juli.

Vi begynder nu hjemturen, så retningen er sydover. Vi kører til vej E6 ned over Saltfjellet til Polarcirklen hvor vi sædvanligvis gjorde et kort ophold for at købe postkort, klistermærker m.v..

Derefter fortsatte vi ad E6 til Røssvold lidt nord for Mo i Rana. Her kørte vi ind til Anna som har Annas Camping.

Her har vi været før Anna var da også glad for at vi kom tilbage. Sidst vi var her blev vi interviewet til Rana Posten.

Vi var på udflugt til søen ved Svartisen.
Et par dage senere tog jeg med båden over søen og gik op til Svartisen, det var en flot men hård tur.

Søndag den 9. juli.

Vi siger farvel til Anna og kører ad riksvej E12 for at komme et smut til Sverige for at købe madvarer og øl (det er noget/meget billigere i Sverige).

Efter turen til Sverige kørte vi ad riksvej 73 tilbage til Norge til Trofors hvor vi tog en enkelt overnatning lige syd for byen på campingpladsen Elvertun som ligger direkte ud til E6.

Mandag den 10. juli.

Vi flytter igen, denne gang mod syd af E6 til Harran Camping som ligger direkte ud til elven Namsen. Jeg var ude at gå en skovtur som blev temmelig lang. Efterfølgende kørte vi samme tur i bilen, turen var 10 km.

I Sverige købte vi bl.a. en elgsteg, den har vi nu tilberedt stegt med en herlig vildtsovs til, det blev meget vellykket.

Vi var også ved Fiskemfossen for at spise i restauranten, de har en herlig laksebuffet som vi har prøvet før, den er stadig værd at køre efter.

Lørdag den 9. juli.

Vi har haft regnvejr i mange dage, så vi beslutter os for at prøve på at komme ud af regnen så vi fortsætte syd over. Vi kører efter en campingplads i Verdalsøra. Den findes på navigatoren, men da vi kommer frem til stedet er der ingen campingplads. Den er sandsynligvis blevet nedlagt, nu var det værftsområde hvor de byggede boreplatforme.

Ikke så langt derfra fandt vi campingpladsen SoriaMoria.

Receptionen er ubemandet i dagtiden så vi kørte ind og indrettede os. Kort tid efter kom ejeren af campingpladsen og bød os velkommen, han oplyste at prisen var 180 kr hvilket jeg syntes var for meget. Vi har 14 dage inden vi skal til Stiklestad så vi kunne blive på pladsen i så lang tid. Han spurgte om hvor meget vi ville betale for hele perioden? Inden jeg fik svaret tilbød han ophold for 120 kr pr dag, hvis vi ville acceptere det skulle vi betale direkte til ham og ikke i receptionen for de kunne ikke udskrive en sådan regning.

Travetur ud i det fredede område.
Tur til Stiklestad om søndagen prøver mv. 
Tur til Levanger.  

Torsdag besøgte vi campingværten i hans imponerende hus. Rolf Vestvik og hans datter samt hans nye kæreste som var landmand og hømopat.

Fredag. Rolf og hans to døtre på besøg hos os til middag, inden de skulle til Stiklestad til den officielle åbning af Olsokfestivalen. De havde boggaver med til Solveig.

Eir
Inderhaug's forældre flytter ind på campingpladsen. 

Den Gyldne Omvej og broen.
 

Tur til Sul og Sverige Åre og Tannfossen Vandfaldet.
 

Slagside med skuespillere bl. a. EirInderhaug, var sammen med henne og kæresten samt forældrene over en kop øl.

Vi fik en CD som gave fra forældre og signeret af Eir Inderhaug.

Selve spillet med regnvejr og rødvin.
Stiklestad Prisen til Eir Inderhaug. Hilste på henne efter forestillingen. 

Grillparty hos Rolf Vestvik. Bochia, krokket og skydning

Rolf + 3 brødre og 1 søster (Faderen flygtede til sverige han havde været i modstandsbevægelsen kom hjem som kommunist det var ikke populært i Norge.

Femundsend Camping.
Mellerud SweCamp Vita Sandar.
Halmstad Camping.

Øresundsbroen

Frederiksberg.

Skårup.

Klargøre campingvogn til vinteropbevaring.

Skovmøllevej Camping

Mandag den 14. august.

Frederiksberg.

PS. Undskyld den mangelfulde dagbog specielt i den sidste del.

Eir Inderhaug som Gudrun i festspillet på Stiklestad.

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

23.03 | 21:51

Kære Jørgen
vi ønsker dig et stort tillykke med fødselsdagen, håber at du har det godt.
savnede dit julebrev, som du jo har skrevet de sidste mange år. Kh. Ann

...
09.01 | 20:20

Hej Anette
Tak for kommentarer.
Det var så den historie, idag lever jeg som enkemand i Thailand, men jeg har stadig min campingvogn i Danmark.
Hilsen
Jørgen Ulm

...
09.01 | 17:03

Jeg faldt tilfældigt over din historiske camping bog Sjovt at genopfriske hvordan det var. En fin måde at vise udviklingen på. Tak for kigget

...
23.06 | 18:25

flot side
www.in-joy.dk

...
Du kan lide denne side
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE